Tagboksen er lejet – eller købt. Du har også fået den monteret på bilen. Nu står den der, helt tom og fuld af muligheder og spørgsmålet opstår; hvordan skal jeg pakke min tagboks mest effektivt? Eller måske falder det spørgsmål dig slet ikke ind, for selvfølgelig kan du da pakke en tagboks. Hvor svært kan det da være?

Og nej, det er ikke svært overhovedet. Men der er alligevel nogle ting, du skal huske i processen. Her følger nogle vigtige pakkeråd

1. En tagboks er ikke 100% vandtæt

Du skal være opmærksom på, at en tagboks ikke er helt vandtæt! Selvom det er meget begrænset hvor meget vand, der trænger ind, så er det en god ide at være forberedt. Derfor er det en god ide at pakke de genstande, du ønsker at anbringe i tagboksen, i kufferter, takser eller poser.
Det er desuden meget mere praktisk for dig selv, både når du skal pakke og læsse af, at boksen indeholder store ting.

2. Tænk forud

Når først I er taget afsted, er det lidt sværere at få fat på tingene i tagboksen end dem, der er pakke i bilen. Vælg derfor at pakke de ting i boksen, som du ved, I ikke har brug for, før I har nået destinationen.

3. Fordel vægten

Det er en rigtig god ide at sørge for at pakke de tunge ting i bagagerummet i bilen og lægge de lettere genstande i tagboksen.
De tungeste af de ting, du har valgt at lægge i boksen, skal placeres lige over og mellem tagbøjlerne. De letteste genstande placeres i front og bag.
Vælger man at placere meget tunge ting i tagboksen, hæver man bilens tyndepunkt. Det lyder måske ikke som noget særligt, men det kan betyde meget for bilens sikkerhed, idet det kan medføre forringede køreegenskaber.

Nu tænker du måske, “jamen så skal jeg da slet ikke køre med tagboks, hvis det er farligt”. Her kan jeg berolige dig. Det er ikke farligt og forringer heller ikke bilens køreegenskaber, hvis bare man pakker rigtigt.

4. Spænd fast

Når du har pakket, alt hvad du ønsker i tagboksen, er det tid til at spænde det hele grundigt fast med de indbyggede remme.
Det er vigtigt, du ikke springer dette skridt over. Der er fare for, at løs bagage kan flytte sig under kørslen. I en undvigemanøvre kan det have stor betydning for bilens køreegenskaber.
Så husk, det er ligeså vigtigt at spænde selerne i tagboksen, som det er at spænde din egen sikkerhedssele.

God fornøjelse – og god ferie!

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *